Viden om er Liv&Død's informationsside. Her kan du finde oplysninger om forskellige forhold i forbindelse med dødsfald, begravelse m.m. Hvad sker der f.eks., hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken?
Vi opdaterer løbende siden. Har du spørgsmål, du ikke kan finde svar på eller andet input, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Det er muligt at tage stilling allerede som 15-årig. Har man ikke selv taget stilling til, om man vil begraves eller kremeres (ligbrændes), eller er de pårørende uenige om, hvilke ønsker afdøde havde om begravelsesformen, vil sognepræsten almindeligvis rette sig efter den, der stod afdøde nærmest. Er de pårørende uenige med sognepræsten, træffes afgørelsen af skifteretten.

Det er muligt at gøre kister og urner mere personlige ved at udsmykke dem med tegninger og malerier, som man enten lægger på kisten eller maler direkte på kiste eller urne. Især børn kan få meget ud af at lave tegninger på kisten eller urnen, men også voksne udsmykker og gør urner personlige.
Billedet viser et eksempel på en urne, som familien samt venner til afdøde har udsmykket med små hilsner. Familien til den afdøde valgte at have urnen med til mindehøjtideligheden efter bisættelsen og opfordrede de tilstedeværende til at skrive en sidste hilsen. Vi har venligst fået tilladelse til at vise billedet.

Hvis der til en begravelse modtages en krans fra kongehuset bæres kransen foran kisten ved udgang fra alteret, og indtil kisten er i rustvognen eller ved gravstedet. I rustvognen placeres kransen ved kisten bagerst.
Hvis der er flere kranse fra den kongelige familie, er det kun kransen fra de højest rangerende, der bæres foran kisten.
Kransen køres til krematoriet eller til kirkegården, hvor den lægges på graven forrest. Den må dog ikke gå i forfald og fjernes derfor ret hurtigt.

Kister og urner kan fås i mange forskellige former, farver og materialer. Men det er også muligt at designe sin helt egen kiste eller urne. Begravelsen af en personlig designet kiste eller urne kræver ikke nogen speciel godkendelse fra Kirkeministeriet, men der kan være særlige bestemmelser omkring størrelser og materialer (materialerne skal altid være nedbrydelige) på de enkelte kirkegårde, hvor der oftest er nogle standardmål for de forskellige gravsteder. Kontakt derfor altid den pågældende kirkegård og hør nærmere.
På billedet ses Robert Rasmussen med sin Bugatti-kiste på Danske Bedemænds messe i Odense, 2007.

Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Du skal altså ikke længere søge om tilladelse hos Kirkeministeriet, som det var tilfældet før januar 2009.
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø.
Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt.
Du kan blandt andet tilkendegive dit ønske om at få din aske spredt over havet ved at udfylde Min Sidste Vilje.
Læs mere om kirkegårde og begravelsespladser

Selvom det er mest almindeligt at dække en kiste med Dannebrog, når der er tale om faldne soldater, så er det en mulighed for alle, så længe de pårørende anskaffer flaget. Det er vigtigt, at de kvadratiske felter ligger over kistens hovedende. Før den kirkelige handling afsluttes, skal flaget fjernes fra kisten. Det må altså ikke brændes eller begraves sammen med kisten.
Læs mere om kister og urner

I 2007 oprettede fire københavnske bøsser Danmarks første fælles-urnegravsted for bøsser og lesbiske. Gravstedet ligger på Assistens Kirkegård i København. 
Ved dødsfald vil der oftest ske en spærring af afdødes konti. Dette gælder også, hvis afdøde er medejer af en konto, altså har en fælleskonto med f.eks. sin ægtefælle.
Denne praksis er pengeinstitutterne berettiget til i følge dødskifteloven. Der kan dog være forskellig praksis i de enkelte pengeinstitutioner.

Vi oplever en stigende tendens til at flere ikke kan identificere sig med kirken og kirkegården, og de ønsker at skabe deres egne rammer om ceremonien. Herudover oplever vi også at flere gerne vil have et endeligt hvilested uden for kirkegårdens rammer, altså i jord der ikke er indviet. En ændring af begravelsesloven i maj 2008 muliggør, at der kan etableres skovbegravelsespladser i Danmark. Ifølge loven er det kommunerne, der skal føre tilsyn med skovbegravelsespladserne.
Det er kun muligt at begrave urner på disse gravsteder, som bliver sat ned rundt om særligt udpegede og afmærkede træer. Hvert træ forsynes med en diskret kode. Den afdødes aske gravsættes i en biologisk nedbrydelig urne eller nedfældes direkte ved foden af det udvalgte træ. Træet er eneste gravminde, og kun naturen passer gravstedet.
Læs mere om kirkegårde og begravelsesmuligheder