Relevant litteratur

Her samler vi løbende relevant litteratur, der handler om død, begravelse, sorg m.m. Bøgerne her på siden er ikke anmeldt af Landsforeningen Liv&Død. Udtalelserne er hentet fra bøgernes forlag.


Sorg. Den dybeste ære glæden kan få

- af Lise Trap

Som præst har Lise Trap mødt mennesker, der stod i dyb sorg efter et dødsfald. Selv mistede hun for to år siden ganske uventet en voksen søn. Disse faglige og personlige erfaringer har Lise Trap formået at sætte ord på i en bog, der usentimentalt og ærligt fortæller, hvordan et menneske i sorg bedst mødes og rummes af sine omgivelser. Bogen vil være en kærkommen og konkret hjælp for pårørende til mennesker i sorg, og samtidig vil den sørgende selv kunne spejle sig i de erfaringer af sorgens verden, som Lise Trap beskriver.


Alfa, 2010

Hvad tænker du om livet?

- af Oscar Brenifier

Børnebog med tegninger af Jéróme Ruillier. Der præsenteres filosofiske spørgsmål og der gives efterfølgende bud på mulige svar - eftefulgt af nye spørgsmål til disse svar, bl.a. "Hvorfor skal vi dø?".

Mindspace, 2010

Sorrig og glæde. Fra en enkes dagbog

- af Eva Jørgensen

I 2007 udkom Eva Jørgensens bog "Vi ses i morgen", hvor hun skrev om det frygtelige år, hvor hendes mand fik den aggressivt fremadskridende sygdom ALS og døde. Utallige gange er hun blevet opfordret til at skrive om sine erfaringer med at gennemleve sorgen, begravelsen, smerten og alle de mere eller mindre velmente reaktioner fra omgivelserne.

Den bog har hun nu skrevet. "Sorrig og glæde" handler om alle de følelser, Eva gennemlever i månederne efter sin elskede mands død. Hvordan hun begraver sig i arbejde for ikke at mærke smerten. Hvordan hun føler sig alene i verden, fordi hendes omgivelser ikke forstår, hvad det er, hun går igennem. Og hvordan hun til sidst begynder at mærke livet igen og så småt genvinder troen på, at der stadig er masser af gode ting i vente for hende og hendes lille dreng.

Rosinante & Co, 2010

Når diagnosen er alvorlig - værktøjer til en krævende tid

- af Niels Peter Agger

Den sidste del af livet skal helst være lige så meningsfuld, kærlig og skånsom som den første. Det skal være en periode, hvor vi tænker tilbage, gør vores livsregnskab op og forbereder os til det, der skal komme.

Bogen henvener sig direkte til den syge og de pårørende, men kan også bruges af sundhedsfagligt personale som værktøj i samtalen med uhelbredeligt syge.

Komiteen for Sundhedsoplysning, 2010 

En døende er også et menneske
- af Franz Schrum

En døende er også et menneske er beretningen om Franz Schrums hustru Lones kræftbehandling. Den handler om det chok, der opstår, når man får at vide, at man skal dø af sin sygdom. Men det handler i høj grad også om den måde, det bliver fortalt på. Bogen er på én gang en dagbogsoptegnelse over Lones sidste tid og behandling, varme erindringer fra familie og venner om Lone - og Franz Schrums afsked med hustruen.

Siesta, 2009

Mit liv med døden - ti kendte danskere fortæller om svigt, savn, sorg og vrede
- af Heidi von Bülow

I bogen fortæller 10 kendte danskere deres personlige historier om at miste deres forældre, bl.a. om barkse sygdomsforløb og om sorgen over ikke at komme til at se deres forældre som bedsteforældre.
 
Borgens Forlag, 2009
Det sidste...Om livet før - og når det slutter

- af Nils-Peter Holm m.lf.

Bogen er en hyldest til livet, og at livet skal påskønnes, imens vi har det. Med bogen ønsker bedemand Nils-Peter Holm at åbne for samtaler om de vilkår, vi har sværest ved at tale om. Bogen indeholder bidrag fra filosoffen John Engelbrecht, sognepræst Kirsten Jørgensen og sygehuspræst Preben Kok, der fører læserne rundt om døden, om sorg og savn, om ritualer og om at give sig selv lov til at skælde ud på Gud.
 

Kleart, 2009
Da Martins bedstefar døde
- af Anne Rosenbeck og Inger Thormann

En bog for børn om døden og det at miste. Forfattererne, som begge er psykologer, gør sorgen konkret og til at forholde sig til gennem en beskrivelse af forholdet mellem Martin og hans bedstefar, sorgen ved at miste bedstefaren og en beskrivelse af det, der skal ske i forbindelse med bedstefarens begravelse.

Hans Reitzels Forlag, 2009
En værdig afsked - bogen om døden
- af Klara Balling

I denne bog har Klara Balling samlet menneskelige og praktiske indfaldsvinkler, der er essentielle at kende i forbindelse med sygdom og eventuelt forestående død hos en selv eller ens pårørende. Bogen er en slags praktisk manual i at dø og være tæt på den, der gør det. Her er alt fra det lavpraktiske, det økonomiske, det følelsesmæssige, det åndelige og det medicinske. Alle aspekter ved døden bliver gennemgået på en let og overskuelig måde.

Forlaget Morpho, 2009
Den hvide engel

- af Kirsten Ahlburg

 

Billedbog. Nina har mistet sin mor. Hendes 6-års fødselsdag er den første, der skal fejres uden mor. Hendes drøm dulmer hendes savn, da hendes skytsengel kommer, og hun møder sin mor som engel.

Unitas Forlag, 2009

 

Nærvær - når døden banker på
- af Josef Kristensen

Hvordan forholder man sig, når man selv, eller ens familie eller venner rammes af en livstruende sygdom?
Bogen Nærvær giver nogle praktiske, sociale og åndelige råd, samt beskriver forskellige scenarier - mennesker som har kæmpet mod sygdom og fået ekstra år lagt til livsforløbet.

Citybooks.eu 2009
Sig farvel - Hvad præster ved om sorg
- af Julia Lahme

Etnolog Julia Lahme har interiewet en række præster om sorg og død. Det er en livsbekræftende og smuk bog, der sætter tanker i gang, både til den, der lige har mistet, og den, der tænker over livets store spørgsmål. Samtalerne med de seks præster ledsages af smukke fotos af Bjarke Johansen og er krydret med citater og tanker om livet, døden og sorgen. Bogen kan hjælpe læseren i bearbejdelsen af sin egen sorg - og vise, at der er lys og håb forude, selv om tabet måske virker altoverskyggende lige nu. 

Rosinante & Co, 2009
Det ender godt - Johannes Møllehave om døden

-af Erik Bjerager

Johannes Møllehave fortæller om tabet af forældrene og Herdis, om kristendommens trøst og om forventninger til evigheden - tanker om tab og sorg, liv og død, tid og evighed. Det er præstens trøst til den efterladte, den syge, den døende.

Kristelig dagblads forlag, 2009

Mellem døden og livet - rejser i den åndelige verden
- af Tove og Steen Kofoed

Bogens omdrejningspunkt er reinkarnation og skildrer den rejse, vi mennesker gennemfører fra vi dør, indtil vi atter inkarnerer i en fysisk krop. I bogen præsenteres åndsvidenskabelige teorier bag reinkarnation som blandt andet karma og affinitet. Forfatterne arbejder som healer, clairvoyant og terapeut samt som undervisere inden for hvert deres felt, henholdsvis meditation, clairvoyance og healing.

Documentas, 2009
Sorgsprog
- af Grethe Andersen

Bogen tager fat på den sørgendes møde med omgivelserne og omgivelsernes møde med sørgende og giver eksempler på den lindrende og åbne kommunkation, som er nødvendig. 

Eget forlag, 2009
Memento Mori - døden i Danmark i tværfagligt lys

- af Michael Hviid Jacobsen og Mette Haakonsen (red)

Med artikelbidrag fra forskere, forfattere og praktikere henvender bogen sig til alle samfundsinteresserede læsere og til alle, der ønsker at forstå, hvorledes vores forhold til døden er en afspejling af vores forhold til livet. I bogen bidrager en lang række forskere, forfattere og praktikere og giver deres syn på døden i en brydningstid.

 

Syddansk Universitetsforlag, 2008

Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring

-af Ole J. Hartling

I vores moderne, teknologiske og regulerede samfund kan vi forledes til at tro, at alle aspekter i tilværelsen kan kontrolleres - også liv og død. Men jo mere vi arbejder på at blive trygge, des mere vokser utrygheden måske? 

Overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling fører os gennem en række emner som aktiv hjælp hos døende og aktiv dødshjælp, lægens magt og magtesløshed, tro og videnskab. 

 DR, 2008

Børnenes bedemand
- af Oscar K.

Bogen er historien om Hr. Jørgensen, som er en stilfærdig, lidt trist, men vældig rar mand. Han laver fine kister til de døde børn. Så gør han dem i stand og kører dem til begravelsen i sin nypudsede ligbil. Imens han gør sit triste arbejde, synger han for dem. For at gøre deres sidste timer lidt lysere.

Bogen er god til højtlæsning og til at snakke med børn om død og begravelse. Dorte Karrebæk har lavet illustrationer.
 

 

Gyldendal, 2008

Eventyret om en blomst

-af Jesper Boas Smith

Med ord fra en far til sin søn og flotte illustrationer berører eventyret mange af livets store aspekter, fortalt i børnehøjde...

Bogen er en sand og sør