Nyheder


15. december 2009

En døende er også et menneske

Torsdag den 10. december dannede Frantz Schrum
Landsforeningen Liv&Død’s videncenter, Funebariet rammerne om udgivelsen af bogen ”En døende er også et menneske”. Bogen er skrevet af Franz Schrum, der beretter om sin hustrus kræftbehandling og sidste svære tid.
 

Bogen er udarbejdet på opfordring af den nu afdøde Lone, som ønskede at hjælpe andre i samme svære situation – en situation, hvor både den døende og de pårørende skal forholde sig til døden. Ifølge Franz Schrum var situationen i Lones tilfælde stærkt præget af svigt og fejl i det danske sundheds- og socialvæsen.


Tale til fremmødte politikere

Franz Schrum indledte receptionen med en tale om hustruens behandlingsforløb, som bl.a. var henvendt til de fremmødte politikere, herunder folketingspolitiker og sundhedsordfører for SF Karl Bornhøft og folketingspolitiker Liselotte Brixt fra Dansk Folkeparti. De to politikere tog begge efterfølgende ordet og fortalte om den nuværende politiske indsats i forhold til behandling af døende, som, de begge mener, kan forbedres markant.

Desuden deltog tidligere folketingsmedlem Birte Skårup og formand for Patientforeningen, Villy O. Christensen, der med udgangspunkt i bogen bidrog med et oplæg om behandlingen af patientklager. 
 Karl Bornhøft/Liselotte Brixt

I håb om at ingen skal opleve det samme

Bogen er ikke kun en dagbogsoptegnelse over Lones sidste tid og behandling og varme erindringer fra familie og venner om Lone, men byder også på mange væsentlige råd fra en række fagpersoner. Ifølge Franz Schrum er bogen udgivet i håb om, at ingen skal opleve en lignende afslutning på livet.


Bogen kan købes

Bogen er udgivet af forlaget Siesta og kan købes på deres hjemmeside www.siesta-forlaget.dk.  
 

Læs mere om bogen og anden relevant litteratur her.

Landsforeningen Liv&Død • Nikolaj Plads 27 • 1067 København K • Tlf. 33 36 49 70 • info@livogdoed.dk