
En rundtur i Funebariet giver en grundig indsigt i død og begravelse. Gennem et historisk tilbageblik oplyses om nutidens love og regler, om hvad der sker, når man dør, og hvad man skal tage stilling til, før det sker.
Bisættelse eller begravelse - hvad er forskellen? En kirkelig begravelse eller en borgerlig begravelse? Hvad laver bedemanden? Hvordan donerer man sine organer? Hvad kan man lægge med i kisten? Udstillingen besvarer alle disse og mange andre spørgsmål, der omhandler død og begravelse.
Spørgsmål og svar, der skaber mere klarhed og en bedre forståelse af døden blandt menigmand og til gavn for de mennesker, der i deres daglige arbejde konfronteres med døden. Også dem, der skal yde hjælp og rådgivning til døende og deres pårørende.
Navnet Funebarium tager udgangspunkt i den latinske såvel som franske betegnelse for begravelse; funus og funébre.
Det har vi sat sammen med den latinske betegnelse árium, der referer til et sted, som man associerer med en bestemt ting – i dette tilfælde begravelse. Vi kender det ligeledes fra planetarium og eksperimentarium.
Funebariets målsætning er at øge vores viden om død og begravelse og ligeledes nedbryde tabuet omkring døden.
Efter stiftelsen i 1998 har Funebariet haft flere tusinde besøgende, og videncentret benyttes regelmæssigt af fagskoler i forbindelse med uddannelser inden for social- og sundhedsområdet.
Åbent man-fre kl. 10-15
Rundvisninger af grupper efter aftale - også uden for åbningstid. Ring på 33 36 49 70 eller send en mail til info@livogdoed.dk
Funebariet
Nikolaj Plads 27
1067 København K
Tlf.: 33 36 49 70
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
At man allerede som 15-årig kan tage stilling til, om man vil begraves eller ligbrændes?
Læs mere