Dødsannoncer

En dødsannonce er en annonce, som de pårørende til afdøde indrykker i en avis for at meddele offentligheden om dødsfaldet samt eventuelt datoen for bisættelsen eller begravelsen. Dødsannoncer kan indrykkes både før og efter bisættelsen eller begravelsen har fundet sted afhængigt af, om de pårørende eller den afdøde har ønsket opmærksomhed omkring højtideligheden.

Prisen for at indrykke en dødsannonce varierer alt efter annoncens størrelse og avisens oplag præcis som med øvrige annoncer. Indrykning af dødsannoncer på internettet bliver også mere og mere almindeligt.

Ligesom vores samfund på mange områder forandrer sig løbende, så forandrer dødsannoncer sig også over tid.

 

De første dødsannoncer kom frem i 1770’erne. Dengang var det langtfra alle, der fik en dødsannonce i avisen og mange bekendtgørelser af dødsfald foregik mundtligt. Det var den såkaldte bydemand, der gik rundt fra dør til dør og bekendtgjorde dødsfaldene. Det er også navnet bydemand, som siden er blevet til bedemand, og i dag er den person, der står for alt det praktiske omkring et dødsfald og en begravelse eller bisættelse.

 

Gennem 1900-tallet har der været en meget begrænset udvikling i dødsannoncerne. Det skyldes bl.a. avisernes retningslinjer for, hvad der er etisk acceptabelt i forhold til tekst, symboler m.m. Aviserne har stadig visse retningslinjer, når det kommer til dødsannoncer, og det kan være meget forskelligt fra avis til avis, hvad der tillades.

 

I begyndelsen af 1900-tallet blev dødsannoncer brugt som en bekendtgørelse over for venner og slægt om en persons død, og hvornår begravelsen skulle finde sted. Ordet ”død” blev anvendt i annoncerne, og man kunne læse datoen for dødsdagen, afdødes navn og afdødes stilling i samfundet. Før 1930’erne, da kvinderne sjældent var på arbejdsmarkedet, blev deres familiære rolle nævnt i stedet for.

 

I 1950’erne blev det mere almindeligt at sætte dødsannoncer i avisen efter begravelsen eller bisættelsen havde fundet sted. Anvendelsen af ordet ”død” blev mindre almindeligt og blev ofte omskrevet til ”Er gået bort”, ”Er sovet stille ind”, ”Har fået fred” eller andet. Det var bl.a. et tegn på, at døden var blevet mere fremmed for os. Det var ikke længere familien, der tog sig af den døende, men institutioner som sygehuse og plejehjem.  

 

I 1960’erne begyndte nogle at skrive afdødes fødselsdato i dødsannoncen, men dette blev først almindeligt i 1980’erne. I 1990’erne begyndte man at anvende symboler, så som et kors eller en blomst i annoncen. Ordet ”død” blev stadig ikke brugt.

Inden for de sidste 5-10 år er dødsannoncer begyndt at skifte udseende. Annoncerne bliver større, navnet på afdøde fremhæves, og der benyttes flere symboler eller såkaldte vignetter. Man er også begyndt at bruge ordet ”død” igen. Ofte er der også en personlig hilsen til den afdøde, f.eks. ”Tak for alt” og ”Vi vil savne dig” eller takkehilsner til det personale, som enten på sygehus, plejehjem eller en anden institution har været med til at pleje og passe afdøde. Der kan også forekomme vers fra salmer, sange eller digte. Vi ser også eksempler på dødsannoncer med et billede af afdøde eller dødsannoncer, som er skrevet af afdøde selv som en tak for et godt liv henvendt til venner og familie. Det er dog ikke alle aviser, der tillader et billede af afdøde i dødsannoncen. Selvom en avis tillader billeder, er der også ofte restriktioner i forhold til billedet; personen på billedet må f.eks. ikke ryge eller holde et glas i hånden.

 

Det er også blevet meget almindeligt, at der i dødsannoncer opfordres til at donere penge til forskellige velgørenhedsorganisationer i stedet for at købe blomster til begravelsen eller bisættelsen. Har afdøde f.eks. haft en kræftsygdom, opfordres der ofte til at donere pengene til Kræftens Bekæmpelse.

 

Vi bevæger os altså væk fra de små og næsten anonyme dødsannoncer, som har været de mest gængse gennem 1900-tallet. Folk er ikke ligeså bange for at dele sorgen med andre som tidligere og dødsannoncerne bliver mere personlige. 

 

I 2004 blev det muligt at få dødsannoncer på internettet. På afdoede.dk (eksternt link) kan man se dødsannoncer fra hele landet og ligeledes abonnere på dødsannoncer fra et bestemt område. Når et dødsfald fra det valgte område bliver annonceret på afdoede.dk eller i en avis, får abonnenten således direkte besked herom via sin e-mail eller mobiltelefon.

 

På en anden side, Mindet.dk (eksternt link), kan man oprette et personligt minde, der så listes sammen med de øvrige personlige minder på siden. Tekster og billeder lægger man selv ind, og man kan oprette mærkedage og tænde lys, der både vises centralt på Mindet.dk og også på ens personlige minde-side. Priserne varierer alt efter, om man ønsker at betale pr. måned, for et år eller for et varigt minde. Fordelen er, at man i højere grad end i aviserne, kan skrive, hvad man vil.

 
Find flere relevante links her.